Cookie information

Denne webside benytter sig af Cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse Cookies. Du kan læse mere om Cookies på dette link Cookie Politik

0
0,00 DKK
Varen er lagt i kurvenVis kurv
Find reservedele her...
 
Åben nu+45 8230 7007 Man-tors kl. 07.30-16.00 / Fre 07.30-13.00

Kære Danske kunde

Skift til DKK
Vi har hos LR Parts.dk specialiseret os i salg af Land Rover og Range Rover reservedele reservedele til det Danske marked.

Vi har gratis fragt på ordrer over 250,00 kr. købt på webshoppen. Vi gør os umage for at hjælpe med råd og vejledning til fejlfinding, reparation og opgradering af din Land Rover, og er du i tvivl om det mindste er du altid velkommen til at ringe eller sende os en mail, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Vi er et højt specialiseret team af Land Rover teknikere som udelukkende koncentrerer os om at servicere Land Rover kunder fra hele Skandinavien.

Vi glæder os til at kunne hjælpe dig

Kjære Norske kunde

Bytt til NOK
Vi er et høyt spesialisert team av Land Rover-teknikere som utelukkende konsentrerer seg om å betjene Land Rover-kunder fra hele Skandinavia.

Vi trekker fra dansk moms på 25 % når du velger Norge som leveringsland i nettbutikken. Vær oppmerksom på reglene for e-handel som er endret pr. 1. april 2020, les mer på toll.no

Våre fraktpriser til Norge beregnes automatisk i nettbutikken, så de er så lave som mulig. Hvis du ikke er hjemme når forsendelsen kommer, blir pakken lagt hos et hentested. Du vil motta et sporingsnummer når pakken sendes.

Som norsk kunde kan du, når du besøker vårt verksted i Danmark, betale uten den danske momsen - du må da sørge for å rapportere og betale norsk moms på reparasjonen når du kjører inn i Norge igjen.

Du kan trykke på det norske flagget for å se alle priser i norske kroner.

Vi ser frem til å hjelpe deg.

Bästa svenska kund

Byt till SEK
Vi är ett högt specialiserat team av Land Rover-tekniker som uteslutande koncentrerar sig på att serva Land Rover-kunder från hela Skandinavien.

Våra fraktpriser till Sverige räknas automatiskt ut i webshopen så de är så låga som möjligt och vi optimerar löpande fraktpriserna så att de kan bli så låga som möjligt.

Om du som svensk företagskund beställer varor på webbshoppen och samtidigt skriver ditt svenska momsnummer ser vi till att återbetala den danska momsen på 25 % innan beloppet debiteras betalkortet.

Som svensk kund kan du när du besöker vår verkstad i Danmark betala utan dansk moms om du uppger ditt svenska momsnummer.

Har du frågor är du alltid välkommen att ringa eller skriva till oss

Vi ser fram emot att hjälpa dig

Tilbage til oversigten

Defender 110” - Feinschmecker edition

Udgangspunktet


En Land Rover Defender 110” 2,5 NA stationcar med hardtop fra 1986 (L316). Opgaven lød på fokus på detaljen, og klassisk look. Så vi har pakket vores rå attitude lidt væk, og fundet feinschmeckeren frem. Ud over detaljer og look, har vi gjort alt for at bilen ikke kan ruste.

Defenderen var generelt i meget elendig stand, men nogle dele af karosseri, motor og gearkasse kunne dog godt genbruges i projektet, selvom det krævede en stor del kærlighed at få det helt i top.


I alle dele af projektet har vi været fuldstændig hysterisk perfektionistiske, og der er lavet rigtig mange tilpasninger og specialløsninger. Vi har været helt i bund, og sørget for at grundlaget var i orden, inden vi gik i gang med at genopbygge. Men det er jo stadig en Defender, med den klassiske engelske charme, som vi kender så godt.

Karosseri og chassis

Chassiset blev skiftet til et galvaniseret (GCH110-I). Det samme gjorde bulkhead, kasse til kabineblæser, inderskærme, kardantunnel, styrestænger, radiusarme, diverse ophæng og beslag. Det som ikke var galvaniseret i forvejen blev det.


De fleste dele i bunden af karosseriet blev vi nødt til at skifte, så bundplader, torpedoplade (ALR9945), batterikasse i aluminium, værktøjskasse under passagersæde i alu blev skiftet til nyt. Sædekasse i laserskåret CNC bukket aluminium låg til sædekasser,

Ladkassen var rimelig angrebet, men den blev repareret, og der blev monteret galvaniserede karosserivanger til afstivning af ladbunden (AFC71001G). Vi måtte dog have den forbi til tørisblæsning for at sikre en perfekt overflade til lakeringen.

Dørene var ikke værd at bruge timer på at reparere, heldigvis kan man nu få galvaniserede versioner, hvor både ramme og dørplade er galvaniseret. Endda inkl. glas, greb og låse (S3DOORKITGANTI), så det var en forholdsvis enkel operation at få dem lakeret og sat på hængslerne.

 
Men hvis du har prøvet at skifte døre i en Defender, har du nok også erfaret at nye døre kan være en udfordring af få til at passe og lukke helt perfekt. Så selvom vi ikke skulle bruge tid på montage af beklædning, låse, ruder mv., tog det alligevel nogle timer at få tilpasset.

Kølerhjelmen skiftede vi til PUMA TDCI-versionen i glasfiber (BKA710140M), og for at få det klassiske look, fandt vi en heritage grill, som vi modificerede lidt, selvfølgelig med det klassiske land rover logo (LR069121) og lygtekranse i seriebils-look (345631).


Den forreste kofanger blev skiftet til en galvaniseret heavy duty kofanger i et meget enkelt design, modellen er oprindeligt udviklet til det engelske forsvars WOLF Defender. (DPB000270G)

Bagpå monterede vi det smarte (NAS – North American Specification) trinbræt, hvor anhængertrækket er inkluderet (STC50269AA), selvfølgelig er det galvaniseret. Desuden inddækninger til baglygterne i galvaniseret stål (MXC8934 og MXC8935)


Og for at beskytte siderne mest muligt monterede vi galvaniserede treesliders (TF810GAL) under dørene, så grene og høj beplantning ikke ridser hen af siden. Og så er det også en god hjælp, når man skal ind og ud af bilen.

Lakeringen af bilen har været et projekt i sig selv. Det er ikke bare karosseriet der er blevet lakeret, men stort set alt hvad der er synligt i og på bilen. Det giver et helt unikt eksklusivt udtryk. Farven er den utrolig flotte Grasmere Green, som man også kan se er Land Rovers foretrukne lakfarve i forbindelse med fejring af Defenderens 75 års jubilæum i 2023.

 
Da bilen oprindelig var med hardtop og blev konverteret til kaleche, havde vi brug for bure, både til kabinen (EXT220-19) og til lad (RBL2447SSS). Begge dele blev naturligvis galvaniseret, det var de ikke fra fabrikken.

 
Kalechen er specialsyet hos vores dygtige sadelmager. Egentlig ikke fordi en færdigkøbt ikke ville passe, men når nu alt andet er restaureret helt ned i detaljen, skal kalechen selvfølgelig også være ekstra lækker. Kalechen er syet i en rigtig lækker PVC-behandlet mohair i farven beige camel på ydersiden og sort på indersiden.


Detaljerne er mange, stykket over førerkabinen er monteret med stroppe i siderne, og over ladet er kalechen fastmonteret på buret med velcrobånd i tagets bredde. Begge dele for at stramme kalechen pænest muligt op, og minimere at den blafrer.

Kalechen er monteret på karosseriet med Tenax trykknapper i rustfri stål, i stedet for beslag og elastikker, en virkelig lækker løsning, der også gør det nemt at folde siderne op en varm sommerdag.

 
Samtlige dørlister, vindueslister og alle gummilister blev udskiftet. Alle skruer og bolte er i rustfri versioner, heldigvis fås rigtig mange skruer og bolte i færdige sæt, lige til at montere.

Undervogn og styretøj

Vi kunne alligevel ikke helt undvære et lille råt touch, så hjulene blev skiftet til 16” Wolf stålfælge med oversize mud terrain dæk (16inchwolfblack), men så blev fælgene selvfølgelig lakeret i bilens farve, hvis man kan tale om råt klassisk look, så må det være disse. De blev selvfølgelig monteret med lukkede rustfri stålmøtrikker


For at give Defenderen et mere maskulint udtryk, fik den et hævningskit med +2” støddæmper og fjedre (TF206), selvfølgelig monteret i galvaniserede fjeder skåle og tårne (DA1186 og DA1233)

Desuden heavy duty bagerste radiusarme (TF509), de forreste radiusarme er castorvinkel korrigeret med 3 grader (DA5505), så køreegenskaberne ikke ændres væsentligt i forbindelse med hævningen. Desuden fik den et heavy duty styrestangssæt (TF250). Og for at øge retnings-stabiliteten monterede vi også en styrtøjsdæmper (TF832). Alt varmgalvaniseret for bedste holdbarhed.

 
Det der ikke kunne galvaniseres, som for eksempel aksler og differentialet blev metalliseret, så hele undervognen står superflot, og skal aldrig smøres ind i undervognsbehandling.

Motor, gear og bremser

Motoren og gearkassen er stort set det eneste der ikke er blevet skiftet på bilen. Begge dele er blevet gennemgået, renset og har fået nye slanger, pakninger og remme, men det er jo en solid motor, så den har fået lov til at overleve.

 
Udstødningssystemet er produceret i rustfrit stål og fremstillet på CNC-styrede rørbukkere for nøjagtig pasform og finish. (DA4228). Egentlig er udstødningen til en 200 Tdi, men med lidt modificering af forrøret, passer det fint til 2,5'eren.

Bremseforstærkeren er blevet lakeret i bilens farve og monteret med galvaniserede beslag, og selvfølgelig er det håndbukkede kobber bremserør, der forbinder bremsecylinderen med bremserne for og bag.


Alle bremsekalibre, bremseskiver og klodser blev skiftet, og slangerne blev skiftet til armerede teflonslanger. En større opgradering var bagbremserne, som blev konverteret fra tromlebremser til skivebremser. Det krævede en bagaksel fra en Defender PUMA 2006, den blev ligesom forakslen metaliseret.

El

Nu er der jo absolut ingen garantier for, at el på en Defender fungerer. Men med denne Defender har vi gjort alt hvad vi kan for at sikre stabiliteten. Alle ledningsnet er udskiftet, naturligvis uden om det meget ustabile kørelysrelæ som de fleste Defender-ejere nok har bøvlet med. Stilkkontakter og instrumenter er også nye.

 
Forlygterne på bilen har vi skiftet til SVX-versionen med polykarbonat glas (også kendt som skudsikkert glas) (PRC7994C), vi kunne have monteret LED-lygter, men da de fleste LED lygter har et moderne udtryk, ville det ødelægge bilens retro-look, så i stedet er pærerne skiftet til LED. Til gengæld positionslys, baglys og blinklys er skiftet til LED (GL1191, LR048200LED og XGB100310L), på baglygterne har vi bevaret med det røde lygteglas for at understøtte retro-looket.
 

Interiør

Nu er det jo ikke kun det udvendige look der tæller, selvom det selvfølgelig er det der tiltrækker opmærksomhed i første omgang. Kabine, lad og interiør er opgraderet med virkelig mange lækre detaljer.

Det lakerede, galvaniserede og metalliseret look går igen, for eksempel er gearstang og pedalarme metaliseret, coveret til sikringsboksen er lakeret og kardantunnellen er galvaniseret og lakeret.


Speedometer, voltmeter, vandtemperaturmåler og brændstofmåler er udskiftet til nogle virkelig lækre retro-style instrumenter fra Autometer, som vi har monteret i den originale konsol. Det krævede en del tilretning. Blandt andet er konsoller til retro-instrumenterne 3D-printet, så instrumenterne kunne monteres i det originale instrumentbord. Resultatet er blevet virkelig cool.

Rattet er et lækkert retro-style trærat, som oprindeligt er lavet til amerikanske muskel-biler, men her tilrettet med specialfremstillet alu-nav og Land Rover logo.

Finishen på Defenderen skulle selvfølgelig fuldendes med et håndsyet læderinteriør. Vores autopolstrer anbefalede en rigtig lækker Sand Beige nappa læder, fra Porsches kollektion, som blev syet med kvadrat tern og dobbelte stikninger som giver det klassiske vintage look.

NOTE: Vidste du at nappa-læder, er læder fra kalve eller unge dyr, som er meget glat og ikke har ar eller andre skader? Kun omkring 10-15% af det læder, der bliver fremstillet, kan sorteres i denne fine kvalitet.

Stolene blev renoveret med nyt skum i sædebund og ryg og nye sædeskinner. Sædekassen er nu helt i alu og lakeret i bilens farve. I ladet er monteret bænke på langs, de er bygget i marinefinér, som sikrer at bænkene kan holde til udsving i temperatur og fugtighed. Sæde og ryglæn er polstret og beklædt med samme læder som forsæderne.
 

For at bilen kan synes på hvide plader med bænkene i ladkassen, skal der være sikkerhedsseler. Her måtte vi special-designe låsebeslag til montering, så det er godt at vi selv kan udvikle og producere special-beslag i rustfri og alu. Det har vi i øvrigt haft stor glæde af på hele projektet.

Cubby-boksen mellem sæderne har vi bygget om og monteret med en klassisk Marshall højtaler, som kan kommunikere trådløst til telefonen. Cubby-boksen er selvfølgelig også blevet beklædt indvendigt med filt og udvendigt med matchende læder. Og wow det er bare blevet flot.

I bunden, for og bag lagde vi isoleringstæppe med et overtæppe af det klassiske Haargard, kantet med samme læder som sæder og dørsider.

Resultatet

Vi er virkelig stolte af resultatet. Det er blevet en helt fantastisk flot bil, og man kan blive ved med at finde lækre detaljer. Det er stadig en Defender, hvilket man tydeligt kan mærke og høre når man kører i den. Men denne her kommer nok ikke så meget ud i det vilde terræn, det bliver mere en tur til stranden, med surfboards på ladet og rundt i det danske sommerland.

Vi og vores samarbejdspartnere på projektet har virkelig haft glæde af vores store erfaring, viden og håndværksmæssige kompetencer. Det er skønt at få mulighed for virkelig at blive udfordret, når opgaven er at lave den ultimative retro Defender.

Alt har taget længere tid end vi regnede med, og den tid vi har brugt på forberedelser inden vi rigtig kunne komme i detalje-mode, overstiger alt vi tidligere har bygget.

Tusind tak til vores kunde for tilliden og tålmodigheden, og tillykke med den fantastiske Defender.


Se flere billeder fra projektet herunder

Henter billeder, vent venligst

  • Kontakt LR Parts +45 8230 7007
  • Gratis levering på ordrer over DKK 250,- med GLS i Danmark
  • 100% tilfredshed Eller pengene retur